Sashiko II. Tegn mønstre op.
Betaling
Via Dankort eller internationalt kreditkort
Intro
Så er Kristina tilbage i Knap og Lap med en opfølger-workshop om Sashiko. Denne gang zoomer vi ind på hvordan du tegner og overfører mønstre selv.
Du behøver ikke at have været til en workshop om Sashiko før, men du skal have erfaring med at brodere.
Indhold
På denne workshop tager vi næste skridt ud i selv at tegner og overføre de skønne Sashikomøstre og vi taler om forskellige funktioner herunder visible mending.
Vi træner teknikken med en lille håndfuld mønstre og arbejder både med cirkler og linjer.
Du vil få et kit med prøvestof, broderigarn og nål og vi repeterer de enkle broderisting, der kan bruges alsidigt til fx flotte mønstre, håndquiltning eller reparation af tøj.
Materialer
Du skal selv medbringe
• Eventuelt noget at brodere på: fx en skjorte, pudebetræk (fastvævet – IKKE stræk). Men har du ikke noget, så kan du sagtens finde noget i Knap & Lap.
Du kan købe
* Et mindre udvalg af egnet stof
* et lille udvalg af linealer og stoftusher.
Det får du
• Et kit med prøvestof og udvalg af Japansk Sashiko broderigarn i forskellige farver
* En hyggelig aften
• Kaffe, The og Snacks.
Forberedelse
Du kan med fordel gennemgå din (eller en heldig vens) garderobe for egnede stykker tøj, der vil blive smukkere og mere holdbare af et Sashikobroderi.
Og du er velkommen til at tjekke Kristinas instagram for inspiration hvis du vil: @brugttilnyt
Underviser
Kristina Madsen brænder for arbejdet med tekstiler, broderi og håndarbejde, og ikke mindst i samvær med andre.
Kristina er uddannet tekstilformidler og du kan følge hende på @brugttilnyt.