Farveleg - Farveteori og garnrester

Lørdag
14/03-2026
11:00 - 15:00
14 ledige pladser
Pris: 427,50 DKK inkl. moms
Pris ikke-medlemmer: 475,00 DKK inkl. moms
Instruktør:
Karen-Ditte Nielsen
    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort

Intro

Verden er i farver og vi sætter dem sammen på mange måder. Og når vi sidder med det færdige resultat har vi nogen gange været mere heldige end andre.
Karen Ditte Nielsen har udviklet spillet Farveleg, der legende let hjælper dig til et overblik over din garnrester, og hjælper dig til at sætte farver sammen.

Indhold

Spillet er tænkt både som en leg og som en lille værktøjskasse, som indeholder redskaber til at arbejde med garn og farver, så man kommer forbi det pæne og det skønne og bliver mere modig i de farvevalg, man selv tager.
Gennem det legende eksperiment opdager vi nye kombinationer, som kan blive til noget nyt og spændende design.
Farveleg bygger på Ittens farveteori, men gennem leg opnår man nye erfaringer med at kombinere farver og dermed et grundlag for en bredere farvepraksis i sin strik.

Underviser

Karen-Ditte Nielsen er underviser og strikdesigner. Siden 2012 har hun drevet sit eget garnfirma, Karen-Dittes GARN, hvor hun har skabt unikke strikdesigns og solgt garn med fokus på garnets høje kvalitet.

Hendes designs udtrykker en passion for det enkle og særlige, ofte med fokus på farvernes samspil, som er hendes karakteristiske signatur. Arbejdet med farver og farvelære har inspireret Karen-Ditte til at udvikle værktøjskassen FARVELEG, der indeholder en række metoder til at eksperimentere med farver i forskellige garnfibre. Med næsten 100 faciliterende spørgsmål opfordrer værktøjskassen til at bruge farver på nye måder i strik.

Og så er hun fuld af vidunderlige viden om garn, stof og håndværk i det hele taget.