Vævestrik

Lørdag
09/05-2026
11:00 - 15:00
16 ledige pladser
Pris: 427,50 DKK inkl. moms
Pris ikke-medlemmer: 475,00 DKK inkl. moms
Instruktør:
Karen-Ditte Nielsen
    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort

Underviser

Karen-Ditte Nielsen er underviser og strikdesigner. Siden 2012 har hun drevet sit eget garnfirma, Karen-Dittes GARN, hvor hun har skabt unikke strikdesigns og solgt garn med fokus på garnets høje kvalitet.
Og så er hun fuld af vidunderlige viden om garn, stof og håndværk i det hele taget.

Indhold

Vævestrik er egentligt en fællesbetegnelse for et helt univers af forskellige mønstre, og når du har lært teknikken, vil der således åbne sig en verden af smukke muligheder. Hemmeligheden ved vævestrik er noget så simpelt som at tage masker løs af. Når man tager en maske løs af, bliver masken fra en tidligere pind hævet med op på den pind man er ved at strikke, og bliver derfor også kaldt en hævemaske eller strakte masker.
Når man strikker med én farve og bruger vævestrikteknikken, kan man skabe en række forskellige, smukke strukturmønstre. Men den virkelige magi sker, når man strikker farvemønstre med vævestrik. Her giver teknikken nemlig en mulighed for at strikke de flotteste farvemønstre, selvom man kun strikker med én farve ad gangen! Ved at hæve masker op fra tidligere pinde kan man nemlig ”blande” farverne uden at skulle skifte farve, som man skal f.eks. i den lidt sværere Fair Isle mønsterteknik.

Vi starter med et kort oplæg og vævestrik, så kaster vi os ud i strikkeprøver og efter en pause, en ny udfordring og flere strikkeprøver.
Og måske når vi endda til viklekort til de særligt snedige.

Det får du

- Kompendium med - 4-5 opgaver
- Garn som passer til pind -3.5-4.5
- Pap til viklekort

Du skal medbringe

- egne strikkepinde og evt restegarn
- Frokost